Årsberetning 2012
ÅRSBERETNING ERHVERSFORUM SVENDBORG
Indledning
For næsten et år siden blev den sidste ordinære generalforsamling afholdt, efterfølgende blev jeg på en ekstraordinær generalforsamling den 23. maj valgt i bestyrelsen og bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med mig som formand.
Jeg sagde ja til det spændende job på den betingelse, at bestyrelsen bakkede 100 % op om arbejdet i foreningen. Jeg må sige, at håndslaget om opbakning fra bestyrelsen ikke er gjort til skamme. Mange tak for hjælpen gennem året. Som Nordjyde er det sjældent at man anvender superlativer som ”mange”, så det har været godt.
Jeg vil sige lidt om året der er gået i Svendborg set fra bestyrelsens vindue. Følgende emner vil blive gennemgået:• Hvad er der sket i Svendborg i det seneste år• Den økonomiske situation• Bosætning• Svendborg Erhvervsskole• Kommunikation• Fokuspunkter for foreningen fremadrettet• Tak til diverse
Hvad er der sket i Svendborg i det sidste år.
Omtalen vedrørende Svendborg har været meget præget af infrastruktur, fortsat diskussion om parkeringspladser i midtbyen herunder særligt i forbindelse med sløjfning af p-pladser på torvet, men også vedrørende broernes tilstand på Sydfyn. Det kom bl.a. frem at reparationen af Svendborg Sund broen blev forlænget, med de heraf følgende trafikproblemer, frem til december 2013.
Samtidig måtte Sydfyn opleve at akutfunktionen på Svendborg Sygehus endelig blev lagt død af den nytiltrådte regering på trods af løfte om det modsatte.
Der er igangsat nye borgermøder vedr. havnen med henblik på at få lavet en plan for havneområdet.
Alt sammen noget der påvirker området både for de erhvervsdrivende men også i forbindelse med bosætning. En meget stor renovering er sat i gang af Bøgeparken og Skovparken et projekt til en halv milliard.
Gulmann rapporten satte mange flere spørgsmål i gang end den besvarede, dog var essensen, at der skulle skaffes fælles forståelse mellem byråd og erhvervsliv.
Svendborg kommune har valgt at privatisere vedligeholdelsen af vej, park og grønne områder, aftalen er dog ikke faldet endelig på plads endnu?
DANPILOT har valgt at placere hele deres fælles administration i Svendborg (ca. 40 medarbejdere i Svendborg)
Hospice blev efter flere års hårdt arbejde fra styregruppen endelig skudt i gang.
Listen kunne med garanti fortsætte langt endnu, men der er dog såvel positive som negative elementer omkring det der foregår i Svendborg.
Den økonomiske situation
2011 har været et svært år for vores medlemmer specielt detailhandlen er hårdt ramt på grund af det meget lave privatforbrug. Forbruger optimismen er stadig lav og det hænger sammen med at huspriserne på Sydfyn er faldet i 2011 med op til 20%, men selv om huspriser for andet år i træk er faldet er omsætningen stadig på et beskedent niveau i forhold til "normalen".
Der er dog svært at bevare pessimismen, i det renteniveauet stadig er historisk lav og der er lige indgået fornuftige overenskomster. De største virksomheder har fået tilpasset deres omkostninger til de nye tider og det samtidig med at ordrebøgerne igen viser fremgang, bevirker at det samlet set ser lyst ud for 2012.
Det viser sig heldigvis også, at det går rigtig godt for flere af de lokale virksomheder, en af dem skal vi høre om senere i aften ved Direktør Morten Nielsen, SH Group.
De mellemstore virksomheder er ”måske” over krisen men problemerne trykker desværre nedad, så nu rammer det de mindre virksomheder og detailhandlen.
Bosætning
Dette emne er berørt i alle tidligere årsberetninger og selvfølgelig også i år. Året 2011 blev året hvor Tankefuld projektet blev skudt i gang med salg af de første byggegrunde.
Det kan dog konstateres at det stort anlagte projekt Tankefuld ikke har haft den store succes endnu, da kun et meget begrænset antal ejendomme er under opførelse derude. Den planlagte videreførelse af Johannes Jørgensens vej er derfor også sat på stand by.
Flere villagrunde er dog blevet solgt, samt en grund til Sydfyns Elforsyning for byggeri af et bæredygtigt lavenergihus, ligesom Fyns Almennyttige Boligselskab tager første spadestik her i foråret, også med bæredygtigt byggeri til 67 nye almennyttige boliger, der skal stå klar til indflytning i foråret 2013.
Vi hører også fra ejendomsmæglerforretningerne som er medlem af Svendborg Erhvervsforum, at der blæser mildere vinde på boligmarkedet på Sydfyn. Det har været en god start pååret med mange bolighandler, hvilket jo giver en afsmittende effekt til mange andre brancher, og i det hele taget er det et godt signal om, at vi nu er på vej i den rigtige retning……
Svendborg Erhvervsskole
2011 har været et travlt og udviklende år på Svendborg Erhvervsskole. I august blev skolens ”Strategi 2015 – Innovation og vækst” præsenteret.
Strategien er ambitiøs og udtrykker en meget fast vilje til at blive det innovative kraftcenter på Fyn og den krumtap, hvorfra mange vækstpolitiske indsatser skal udspringe i de kommende år. Der er i strategien fastsat strategiske mål og indsatser på 5 områder: uddannelsesprofil, elever, medarbejderudvikling, partnerskaber og strategiske alliancer og endelig ledelse og organisation.
Med fokus på vækst og innovation skaber Svendborg Erhvervsskole en levende og progressiv uddannelseskultur.
Der arbejdes allerede intenst med en række indsatsområder i de enkelte afdelinger og på tværs af organisationen.
Skolens elever arbejder også på tværs i forskellige projekter. 4 elever fra HHX og HTX har udnyttet deres forskellige kompetencer til at udvikle en ventil til juice- og mælkekartoner og 3 elever fra HG og snedker har udviklet en eksklusiv havebænk. Begge projekter har kvalificeret eleverne til Fynsmesterskabet i Young Enterprise.
Skolen tog sidste år initiativ til en konference for grundskoler og ungdomsuddannelser med det formål at udvikle og styrke samarbejdet, således vi sikrer den bedst mulige overgang for de unge mennesker. Konferencen bliver en tilbagevendende begivenhed.
I det hele taget har skolen meget fokus på samarbejde og netværk – også med lokale erhvervsvirksomheder for at skabe vækst og innovation.
Teknisk gymnasium fik i februar måned overrakt det grønne flag af borgmester Curt Sørensen, for synliggørelse af bæredygtighed og grønne løsninger i uddannelsen. Teknisk Gymnasium levede i forvejen op til de nationale og internationale krav til undervisningen, så der skulle blot nedsættes et miljøråd og gennemføres to omfattende projekter i løbet af efteråret.
Den grønne profil er nu blevet synlig i form at tildeling af titlen Grønt Gymnasium for aktiv deltagelse i projekt Grøn Skole under Friluftsrådet.
Kursuscentret har oplevet et fald i aktiviteterne i forhold til året før, hvilket er meget begrundet gennemførte stramninger i finansloven. Heldigvis oplever vi igen en stigende lyst til at efteruddanne sig til fremtidens arbejdsmarked.
Aktiviteten på skolen i 2011 er faldet i forhold til tidligere år og det skyldes bl.a. finansloven indvirkning på efteruddannelsesområdet og et mindre antal elever på HTX og EUD.
Skolens resultat for 2011 blev 3,3 mio. bedre end forventet med et overskud på 0,6 mio.kr.
Foreningens 2 pladser i bestyrelsen vil varetages af Stig Bøgh og Finn Boye Rasmussen. Sidstnævnte varetager også formandsposten i bestyrelsen.
Kommunikation
I det foregående år har vi diskuteret hvorvidt kommunikationen mellem medlemmer og bestyrelsen er tilfredsstillende. Det er tydeligt, at det er afgørende med input fra medlemmerne for at foreningen kan bringe synspunkter i spil, der også er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker.
Eksternt har Svendborg Erhvervsforum ligeledes et behov for at synliggøre sig - og på den måde også internt legetimere sin berettigelse.
Kommunikationsplanen vil endvidere indeholde bud på nyhedsbreve, Twitter, Linked-in, revidering af hjemmeside, samt lokale debatindlæg.
Formålet er, at der bliver arbejdet ud fra, er at højne kommunikationsniveauet til og fra Svendborg Erhvervsforum såvel internt som eksternt.
Erhvervsforum har oprettet en Facebook side, hvor vi løbende opdaterer med arrangementer og nyttige oplysninger. Vi håber at Facebook siden vil være en direkte vej til dialog med jer som medlemmer og vi vil opfordre alle til at respondere på vores opslag – og at I selv går ind og opretter opslag, med relevans for erhvervsudviklingen i Svendborg.
For at modtage vores Facebook nyheder er det nødvendigt at gå ind og "synes godt om" vores Facebook side.
Adressen er: http://www.facebook.com/Erhvervsforum
(De af jer som har egne Facebook firmasider, vil vi gerne opfordre til at sende os et link, så sørger vi for at Erhvervsforum bliver "fan" af jeres side)
Fokuspunkter for foreningen fremadrettet
1) Udvikling af havnen/Frederiksøen. Erhvervsforum har længe talt for udvikling af havnen og Frederiksøen. Der er nu endelig kommet politisk fokus på emnet og Erhvervsforum følger processen på tætteste hold.
Vi er udpeget til at deltage i gruppearbejdet fordelt på 6 møder og vil forsøge at præge debatten. Oplægget fra kommunens rådgivere er at tiden med "gods over kaj" ligger bag os. Skibene bliver større og større og inden længe er selv de mindste af dem for store til at anløbe Svendborg Havn. Drøftelserne går derfor på hvad der skal komme i stedet. Er det boliger, kultur, industri, skoler eller kontorerhverv?
Møderne fortsætter frem til sommerferien. Erhvervsforum arbejder for at udviklingen på havnen bliver både til gavn for borgere og erhvervsliv og samtidig primus motor for udviklingen af byen.
2) Udvikling af Tankefuld. Erhvervsforum følger spændt med i salget af grunde i Tankefuld. Især erhvervsgrunde. Det er vigtigt for byens erhvervsudvikling at der er attraktive erhvervsgrunde der kan servicere behovet for eksisterende virksomheder, samt tiltrække nye.
3) Samarbejde mellem foreningerne. Erhvervsforum følger udviklingen af kommunens initiativ kaldet Svendborg alliancen. Vi vil i det kommende år opsøge de andre erhvervsforeninger og afsondre terrænet for et tættere samarbejde, for at opnå større indflydelse ved kommunen.
4) Udvikling af midtbyen. Kommunen har i samarbejde med Realdania en ambition om at skabe en forbindelse mellem Krøyers Have og havnen. Projektet formodes at have stor indflydelse på torvet og de p-pladser der findes her.
Erhvervsforum er i den forbindelse inviteret til et orienteringsmøde. Erhvervsforum er positiv over initiativet, men vil arbejde for at butikkerne på og omkring torvet bliver taget med på råd og at nedlagte p-pladser erstattes med nye i området.
5) Samarbejde med Erhvervsudvikling Fyn. I det forgangne år har organisationen Erhvervsudvikling Fyn taget form. Erhvervsforum vil i det kommende år søge samarbejde med organisationen, for at fremme mulighederne for de lokale virksomheder
6) Reklame for Sydfyn. Erhvervsforum har det seneste år været med i en arbejdsgruppe omkring en reklamekampagne for udvalgte emner på Sydfyn. Foreløbig har arbejdet ikke båret frugt, men forsøges igen i det kommende år
Tak til:
Kim Thomsen for fire gode år og det seneste som sekretær.
Bertel Rasmussen for at styre slagets gang.
Jan Bøttiger for at attestere regnskaberne.
Af: Formand Kim Birkerød
|